You are using an outdated browser. For a faster, safer browsing experience, upgrade for free today.

Loading...

Springfinger (digitus saltans)

springfinger.jpg

Hvad er en springfinger?

Springfinger er en tilstand, hvor et fingerled låser sig fast, mens det er bøjet. Aflåsningen sker, fordi fingersenen, der forbinder fingerens muskel med fingerknoglen, hæver op, og derfor kommer i klemme under seneskeden, der omgiver senen nogle steder. Sker dette, kan man have problemer med at strække fingeren ud, efter man har haft den bukket.

Hvorfor får man en springfinger?

Årsagen til, at nogle mennesker oplever at have en springfinger, er ikke kendt. Formentlig kan overbelastning af en finger i nogle tilfælde resultere i springfinger.

Ældre personer, oftest kvinder og personer der har diabetesleddegigt (reumatoid arthritis) eller karpaltunnelsyndrom, har større risiko end den øvrige befolkningen for at få en springfinger.

Hvordan kan man behandle en springfinger?

Ofte kan man løsne springfingeren og rette den ud igen ved at bruge den anden hånd eller eventuelt et dørhåndtag eller andet med en afrundet overflade. Dette afhjælper dog typisk kun problemet kortvarigt, og fingeren vil i de fleste tilfælde sætte sig fast igen på et senere tidspunkt.

Man kan få indsprøjtet steroidhormon omkring den berørte sene, men det er forskelligt fra person til person, hvor godt det virker.

Hvis der ikke er effekt af steroidinjektion, kan man få foretaget HZ akupunktur eller et kirurgisk indgreb